Har du værnepligtsorlov fra dit arbejde på grund af værnepligtstjenesten, skal du under aftjeningen underrette din arbejdsgiver om, hvornår du regner med at begynde arbejdet igen. Underretning skal gives mellem 3 og 4 måneder før det forventede hjemsendelsestidspunkt. Du skal ligeledes straks underrette din arbejdsgiver om enhver ændring i det forventede hjemsendelsestidspunkt.