rejsekort
Branding
Print siden

rejsekort

Som militærnægter er du omfattet af frirejseordningen for værnepligtige, og du får udleveret et rejsekort, som gælder til alle danske jernbanestrækninger, herunder Metroen og til alle busser under de regionale trafikselskaber.

 

Udgifter til brug af egen bil, motorcykel eller lignende dækkes ikke.

 

For militærnægtere med fast bopæl eller udstationeringssted på Bornholm eller andre øer, hvortil rejsekortet ikke gælder, aftales særlig befordring med Militærnægteradministrationen. Dette gælder også, hvis du har forældre med fast bopæl på Bornholm eller andre øer, hvortil rejsekortet ikke gælder, eller hvis du har forældre eller ægtefælle/fast samlever med fast bopæl på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

 

Når du viser rejsekortet til togfører, buschauffør eller lignende, skal du samtidig vise dit legitimationskort – ellers gælder rejsekortet ikke.

 

Mister du rejsekortet, skal du omgående meddele det til Militærnægteradministrationen. Kortet vil da blive eftersøgt. I eftersøgningsperioden refunderer Militærnægteradministrationen ikke udgifter til befordring.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse - Værnepligtssektionen - Lautruphøj 8 - 2750 Ballerup - Telephone:+45 7281 9000 - E-mail:fps-vpl@mil.dk