forskudsopgørelse
Branding
Print siden

forskudsopgørelse

Forskudsopgørelsen viser forventede indkomster og fradrag samt forventet forskudsskat og arbejdsmarkedsbidrag. Desuden vises skattekortoplysningerne - d.v.s. fradrag og trækprocent.

Forskudsskatten beregnes på grundlag af forventede indkomster og fradrag og på grundlag af det foreløbige beregningsgrundlag for eventuelle ejendomme.

På grundlag af de forventede indkomster beregnes det forventede arbejdsmarkedsbidrag. I beregningen er ikke medtaget arbejdsmarkedsbidrag, der skal betales af indbetalinger til pensionsordninger, som er oprettet efter aftale med arbejdsgiveren.

Trækprocenten svarer cirka til den gennemsnitlige skatteprocent (når personfradraget er trukket fra). Den er altså ikke nødvendigvis lig med skatten af den sidst tjente krone.

En række skatteydere med B-skat kan få forhøjet deres trækprocent, hvorved de undgår at skulle betale B-skat på de særlige indbetalingskort. Dette kunne gælde for militærnægtere.

Personlige skattespørgsmål henvises til Skat.

Ønsker man at ændre sine personlige skatteoplysninger, kan dette ske via TastSelv Borger på skat.dk eller via TastSelv-telefon.

Hvis der foretages ændringer, kan skatteyderen se sin nye forskudsopgørelse og skattekortoplysninger med det samme på skat.dk. Forskudsopgørelsen vil blive lagt i den enkeltes skattemappe, hvor man altid kan se forskuds- og årsopgørelser samt andre personlige oplysninger, som i øvrigt kan printes.

(Kilde: Skat)

Eksterne links

Forsvarsministeriets Personalestyrelse - Værnepligtssektionen - Lautruphøj 8 - 2750 Ballerup - Telephone:+45 7281 9000 - E-mail:fps-vpl@mil.dk