digital signatur
Branding
Print siden

digital signatur

Den digitale signatur er eens personlige underskrift på internettet.

Man kan bl.a. anvende signaturen til at ordne selvangivelsen, logge på E-boks, søge SU, se sine sundhedsdata m.m.; og man kan underskrive dokumenter og blanketter, mens man er online.

Digital signatur er en måde at identificere sig på i den digitale verden. Digital signatur lever til nogle krav, så man kan sende fortrolige og følsomme oplysninger over internettet.

Er en besked signeret med en digital signatur, kan den ikke komme fra andre end den person, der angiver at have sendt den. Det vil samtidig sige, at der ikke kan være ændret i beskeden. Hvis den tilmed er krypteret, har ingen andre end modtageren kunnet læse den.

Datatilsynet har sagt god for sikkerheden i den digitale signatur. Tilsynets vurdering er, at borgeren trygt kan bruge digital signatur til at sende oplysninger til myndighederne - og at myndighederne trygt kan sende meddelelser den modsatte vej.

Baggrunden for Datatilsynets vurdering er bl.a. den måde, man får udstedt og modtager den digitale signatur på.

Man får sin digitale signatur ved at klikke ind på DanIDs netsted og bestille sin digitale signatur. Umiddelbart derefter får man en e-mail tilsendt med et link. For at kunne installere signaturen skal man bruge linket og en pinkode, som du normalt får tilsendt med posten et par dage efter bestillingen. Herefter kan man installere den digitale signatur på sin pc og straks tage den i brug.

Læs mere på digitalsignatur.dk.

(Kilde: Digital Signatur)
Forsvarsministeriets Personalestyrelse - Værnepligtssektionen - Lautruphøj 8 - 2750 Ballerup - Telephone:+45 7281 9000 - E-mail:fps-vpl@mil.dk